søndag den 10. april 2016

jeg bestiller takeaway fra den indiske diner

jeg bestiller takeaway fra den indiske diner
og kører ind til byen
som emmer af april
mylderkøen foran isbutikken
og lyden af enarmede tyveknægte
fra spillebulens åbne dør
jeg siger i dineren at jeg har bestilt
manden spørger vanemæssigt
om jeg kan huske navnet
og jeg griner
og alting er så let
og i det øjeblik
får jeg lyst til at svare

nej

fredag den 11. marts 2016

man kan endnu se

man kan endnu se
silhuetten af dit navn på postkassen
ligesom manden med stigen
der satte en stum skygge på muren
i nagasaki dengang bomben sprang
du ville have elsket symbolikken i
at du er så svær at slette
men ved du hvad
manden med stigen blev strålet ihjel
det var ikke ham der blev
kun skyggen
og sådan er det også med dig
hvis jeg ville
kunne jeg bare skifte postkassen

lørdag den 7. november 2015

det banker

det banker
fra indersiden af brændeovnens rude
og midt i flammehavet står du
med gnister i øjnene
og vinker
og vinker mig ind
og vinker mig ind til siden
du peger på askeunderlaget
du siger:
her
hertil
hertil din verden går
her må du lægge dig
her må du klæde din krop i støvet
flammerne tilhører mig

lørdag den 11. juli 2015

du har fået taget et nyt

du har fået taget et nyt
post mortem-fotografi
denne gang langt mere livagtigt
med pænt tøj og paryk
med glimt i øjet
og læber let adskilte
som om du lige har trukket vejret
fordi du ville sige noget
men så glemte du det
og så døde du

onsdag den 3. juni 2015

sært

sært
at kramme græsset mellem tæerne
at lægge armen mod hækkens våde løv
at indånde regnen og røgen fra et fjernt bål
at se insektsmå frøer springe som dråber på en trampolin
at høre småfuglenes skratten i kassen
at mærke et æble falde tungt til jorden
at smage anstrøg af skvalderkål og iris
at sanse dit navn i alt

søndag den 17. maj 2015

i et glimt har jeg glemt dit fravær

i et glimt har jeg glemt dit fravær
og lige pludselig
føles dagen helt normal
jeg griber efter telefonen
ivrig efter at fortælle dig
hvor godt det hele går
hjemmevant finder mine fingre dit navn
taster indforståede forkortelser
som kun du og jeg forstår
sådan
fører jeg mig selv bag lyset
sådan
fører jeg lyset ind og ud igen

tirsdag den 12. maj 2015

skriv om skilsmissen

skriv om skilsmissen
siger du
en bog
et digt
du ser stolt ud
kæk og stolt
som én der netop har fundet en udvej
i et meget indviklet problem
skriv om skilsmissen
siger du
er det det ikke herligt
vi kan tale sådan sammen?
er det ikke herligt
at du ønsker mig succes?
din optimisme forvirrer mig
jeg siger ikke
at jeg allerede har skrevet om den
om skilsmissen
at jeg skrev om den før den eksisterede
at skrivningen var både en ventil og en katalysator
vil du vide det?
er det det du vil vide?
er det det du vil læse?
er det det jeg skal skrive?
skriv om skilsmissen
siger du
insisterende
og ligner en glad julegris
ikke én
der er ved at gå